Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Afsløring: PL-rival ville have Klopps assistent

Af Jeppe Augustsen
25.07.2022 Kl. 20:14
Jürgen Klopps assistent var eftertragtet tilbage i 2019.

Efter at have været assistent for Pep Guardiola fik Mikel Arteta muligheden for at stå i spidsen for Arsenal i 2019.

Den mulighed kunne han ikke afvise, og derfor overtog han roret i London-klubben efter fyringen af Unai Emery.

Nu kan Liverpool-træner, Pep Lijnders, afsløre i sin nye bog, at Mikel Arteta forsøgte at få ham til Arsenal.

– Mikel Arteta spurgte mig, om jeg ville være hans assistent, da han tog næste skridt i sin managerkarriere. Vi havde været sammen før under vores Pro Licens-kursus, skriver Pep Lijnders i sin bog 'Intensity: Inside Liverpool FC – Our Identity' ifølge Daily Mirror.

– Hans forespørgsel kom ud af ingenting. Overvej Pep Guardiolas assistent og Jürgen Klopps assistent sammen i Arsenal. Sikke en vild tanke.

– Mikel sagde: "Der er bare en forskel på at spille mod Liverpool før og efter du kom ind.". Det var nok det største kompliment, jeg havde fået fra en, men jeg sagde venligt nej til ham. Et par måneder senere vandt vi mesterskabet for første gang i 30 år, skriver Pep Lijnders.

Annonce