
Kylian Mbappé vil væk fra Paris Saint-Germain til vinter.
Det har været det gennemgående tema i sportspressen denne tirsdag.
Den franske offensivstjerne skrev ellers under på en forlængelse med sin nuværende klub i sommer.
Og der er angiveligt kun én klub, Paris Saint-Germain vil sælge Mbappé til - Liverpool.
Han har gennem længere tid ellers været sat i forbindelse med et skifte til Real Madrid.
Det kræver dog en god håndfuld penge, hvis man skal lokke Mbappé væk fra den franske hovedstad, for klubben selv har ingen intentioner om at afskibe verdensstjerne.
Derfor har man da også sat en skyhøj salgspris på hele 300 millioner pund, erfarer The Telegraph. Det svarer til 2,5 milliarder kroner.
Som følge af forlængelsen i sommer, gælder Mbappés kontrakt med PSG frem til sommeren 2025.