Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Afsløring: Her er Erling Haalands løn hos Manchester City

Af Emil Plovgaard
07.10.2022 Kl. 16:03
Nordmanden indkasserer en heftig hyre i Manchester.

Norske Erling Haaland har været i sensationel form, lige siden han skiftede Borussia Dortmund ud med Manchester City.

Det var han sådan set også inden, men den norske målmaskine har nettet hele 14 gange i otte Premier League-kampe, og dermed er han rækkens suveræne topscorer.

Og nu er hans løn så blevet afsløret. Ifølge Daily Mail tjener nordmanden nemlig tæt på 900.000 pund om ugen. Det svarer til 7,6 millioner kroner.

Det gør ham med længder til den bedst betalte spiller i England, skriver avisen.

Den 22-årige nordmands basisløn er dog på omgangshøjde med nogle af de bedst betalte hos Manchester City, men hans bonusser løfter lønnen væsentligt opad.

City afværgede interesse fra flere klubber i april, da det lykkedes at få Haaland til at underskrive en kontrakt, der gælder frem til sommeren 2027.

Selve transfersummen var ikke iøjnefaldende, for The Cityzens skulle kun af med 51 millioner pund, svarende til 431 millioner kroner.

I alt er det blevet til 19 mål i 12 kampe for Haaland i City-trøjen, og dermed tegner nordmanden sig til at blive noget af et røverkøb.

Haaland kan som følge af de enorme bonusser, der indfris, se frem til at indkassere lige under 400 millioner kroner om året.

I den seneste City-kamp blev det til to kasser for Haaland mod F.C. København i Champions League, hvor han blev udskiftet efter første halvleg. Lørdag har han igen muligheden for at komme på tavlen, når det gælder Southampton på hjemmebane.

Annonce