OFFICIELT: Han skal dømme VM-finalen
Der har været spekulationer om det i dagevis, men det polske medie Weszlo føler sig sikre på, at det bliver den polske dommer Szymon Marciniak, der skal dømme VM-finalen mellem Argentina og Frankrig på søndag.
Og det er der nu kommet en officiel bekræftelse fra FIFA på.
Marciniak har fløjtet to kampe indtil videre ved denne VM-slutrunde. Ottendedelsfinalen mellem Argentina og Australien og Danmarks kamp mod Frankrig i gruppespillet.
Desuden har han også erfaring fra VM-slutrunden i Rusland i 2018 og EM-slutrunden i Frankrig i 2016.
Marciniak bliver den første polske dommer til at dømme en VM-finale, og han håber formentlig på, at han ikke bliver alt for berømt i dagene efter.
Finalen mellem Argentina og Frankrig spilles søndag klokken 16, og kan ses på både DR1 og TV 2.
Deltag i vores adventskonkurrence om et par lækre høretelefoner fra B&O til en værdi af 3.749 kroner: