
Super League-forslaget kom til verden i foråret 2021.
Det skabte røre i store dele af fodboldverdenen, da i alt 12 hold ville forsøge at skabe en udbryderliga som en direkte konkurrent til Champions League.
I alt 12 klubber bestående af AC Milan, Arsenal, Atlético Madrid, Chelsea, FC Barcelona, Inter, Juventus, Liverpool, Manchester City, Manchester United, Real Madrid og Tottenham kom frem med idéen.
LÆS OGSÅ: "Eriksens behandling er respektløs"
Men det varede ikke længe, før det havde skabt så meget ramaskrig, at projektet gik i vasken, da flere klubber trak sig.
Nu kan UEFA-præsident Aleksandar Ceferin fortælle, at Manchester United og Liverpool var de to Premier League-klubber, der havde størst berøringsflade med projektet.
- Så vidt jeg er orienteret, var din klubs ejere meget involveret, og det samme gør sig også gældende hos Liverpool, siger Ceferin i Gary Nevilles podcast 'The Overlap' med henvisning til Manchester United.
- Jeg mener, at de to klubber fra England var dem, som var mest involveret i Super League.
- De sidste klubber til at hoppe med ombord var Chelsea og Manchester City. Jeg er ikke sikker omkring Tottenham og Arsenal, siger Ceferin i podcasten.
LÆS OGSÅ: Premier League-klub uden førsteholdsmålmand til rådighed