Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Afsløring: Dette var årsagen til Klopps udbrud på 'forkert journalist'

Af Kasper Leif Pedersen
08.02.2023 Kl. 15:24
Jürgen Klopp var rasende.

– Det er svært at snakke til dig, hvis jeg skal være helt ærlig. Jeg vil foretrække ikke at gøre det. Du ved hvorfor. Med alt det du har skrevet. Hvis en anden vil stille spørgsmålet, vil jeg svare på det.

Sådan svarede Jürgen Klopp til The Athletic-journalisten James Pearce, som spurgte tyskeren, om den dårlige start på en kamp som et gentagende problem i denne sæson, og om det var en mental ting og om det var en ting man forberedte sig på.
 
Dog 'angreb' Jürgen Klopp den forkerte journalist. Det afslører The Times.
 
Nærmere kommer The Times' journalist Henry Winter med afsløringen, hvor Klopps reaktion som svar, var på en artikel, der blev offentliggjort dagen før, hvor Liverpools fitness- og konditionschef, Andreas Kornmayer, blev fremhævet som en person, der "har for stor indflydelse og er svær at arbejde sammen med".
 
Dog var det ikke James Pearce, der som skrev artiklen. 
 
– Han (Jürgen Klop,red.) var utilfreds med noget kritik af hans chef for fitness og kondition, Andreas Kornmayer, og han ville gerne råbe folk op, fordi han holder af dem, skriver Winter og fortsætter:
 
– Klopp ønskede at stå op for en betroet medarbejder. Men hans udførelse, hvor han tog fat i den forkerte journalist, var uheldigt vurderet.
 
The Times' oplysninger skulle derfor lyde på, at Liverpool-manageren ikke var glad for, at Kornmayer blev fremhævet som en besværlig person blandt hans trænerstab.
 
Kornmayer kom til Liverpool tilbage i 2016 efter mere end 15 år i Bayern München.
 
Liverpool har ikke vundet i de seneste fire ligakampe, hvor man på mandag skal møde Everton. 

 

Annonce