
Afsløring: DBU-chef er på orlov
Fodboldmediet Bold er torsdag kommet med en afsløring om den administrerende direktør hos DBU, som er på orlov i Udenrigsministeriet.
Mediet har således fået bekræftet, at Erik Brøgger Rasmussen har fået bevilget orlov frem til den 31. juli næste år.
Helt konkret betyder det, at han har et job at vende tilbage til hos Udenrigsministeriet, hvis det i løbet af de næste syv måneder bliver besluttet, at han ikke skal fortsætte hos DBU.
Dermed har han også et sikkerhedsnet, som ikke ret mange andre har.
Til Bold gør han det dog klart, at han ikke er på vej væk fra jobbet hos Dansk Boldspil Union.
Hvem er Erik Brøgger Rasmussen?
Den 58-årige direktør kommer fra Aabenraa i Sønderjylland. Han uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet i 1994.
Derefter fik han arbejde i Landsbrugs- og Fiskeriministeriet. Efter et par år der blev han ansat i FN’s Udviklingsprogram.
Lige siden 1996 har han været inde i Udenrigsministeriet, og han har blandt andet været udstationeret flere stedet.
Jobbet hos DBU har han haft siden 1. oktober 2023. Under ham har der været både op- og nedture for det danske landshold.
Som administrerende direktør er det mere den kommercielle side, som han har ansvaret for. Den sportslige del er Peter Møller derimod i højere grad ansvarlig for som fodbolddirektør.

















