Afsløring: Chelsea-ejere vil købe fransk klub
Sidste år fik Chelsea nye ejere, da Roman Abramovich solgte London-klubben til et amerikansk konsortie, der havde Todd Boehly i spidsen.
Siden da har Boehly & Co. investeret stort i spillertruppen, men det er ikke kun spillere, som ejergruppen vil investere.
Ligesom Manchester Citys ejere, City Football Group, har Boehly & Co. i sinde at købe andre fodboldklubber, og det forlyder nu, at de intensiverer jagten.
Ifølge L'Equipe er Chelsea-ejerkredsen meget interesseret i at købe den franske klub, Racing Club Strasbourg.
Todd Boehly har efter sigende haft et møde med ejerne af Racing Club Strasbourg omkring et muligt køb.
LÆS OGSÅ: United-stjerne taler ud om svær tid: "Alle dage var hårde"
LÆS OGSÅ: Jude Bellingham ikke realistisk: Arsenal går 'all-in' på PL-stjerne