Afsløring: Brøndby var i dialog med en af Premier Leagues bedste
Karrieren kunne have formet sig noget anderledes for Martin Ødegaard, der i øjeblikket er en af Premier Leagues bedste hos Arsenal.
Det viser sig nemlig, at Brøndby IF havde en dialog med Martin Ødegaard efter en skuffende tid i Spanien.
Det fortæller Vestegnklubbens tidligere sportsdirektør, Troels Bech, i et interview med TV 2 SPORT.
Afsløring: Han er kæmpe favorit til at vinde Ballon d'Or
– Der havde vi (Brøndby, red.) da også en dialog kørende. Om han så synes, at det var lige oppe over, ved jeg ikke. Men vi havde en fornemmelse af, at det godt kunne blive til noget, siger Troels Bech til TV-stationen.
Troels Bech var ansat hos Brøndby IF i perioden fra 2015 til 2018.
Ødegaard blev solgt til Real Madrid som bare 16-årig i 2015.
Herfra blev det til en række lejeophold i hollandske klubber samt Real Sociedad og Arsenal, inden turen permanent gik til sidstnævnte klub i 2021.
Den nu 24-årige Ødegaard er i øjeblikket en del af det norske A-landshold, som møder Spanien i en EM-kvalifikationskamp. I skrivende stund fører spanierne 1-0.