Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Afsløring: Abramovich tjente millioner på Liverpool-signing

Af Jeppe Augustsen
22.09.2020 Kl. 07:18
En efterforskning viser, at Roman Abramovich havde ejerandele af flere spillere, som ikke spillede i Chelsea.

I en efterforskning, som BBC Panorama står bag, er det blevet afsløret, at Roman Abramovich ejede flere spillere gennem en tredjeparts virksomhed.

På det tidspunkt var det ulovligt at have en ejerandel af en spiller i England, men ikke på internationalt niveau. Det blev først ulovligt i 2015. 

I 2014 skiftede Lazar Markovic fra Benfica til Liverpool, og på det tidspunkt ejede Chelsea-ejeren 50 procent af Lazar Markovic' økonomiske rettigheder. Liverpool betalte Benfica £10 millioner for 50 procent af rettigheder samt £10 millioner til tredjepartsvirksomheden, som Abramovich' var ejer af. Efter handlen ophørte ejerandel, da Liverpool købte det fulde ejerskab.

Spillernes rettigheder blev købt gennem et firma på De Britiske Jomfruøer, som blev drevet af superagenten, Pini Zahavi, men var ejet af Roman Abramovich.

Udover Lazar Markovic ejede Chelsea-ejeren også halvdelen af André Carrillos rettigheder, som på et tidspunkt mødte Chelsea i en Champions League-kamp. 

En talsmand for Roman Abramovich gør det dog klart, at russeren ikke gjorde noget forkert på daværende tidspunkt, da de ikke var ulovligt. Det havde det været, hvis han havde eget en spiller, som spillede for en engelsk klub, men den tidligere formand, Lord Triesman, mener, at det er i en gråzone:

– Jeg synes ikke, det kan være helt passende, at en klubejer også ejer spillere i andre fodboldklubber. Det er præcis derfor, at tredjeparts ejerskab er ulovliggjort. Det er mistænksomt. Med de dokumenter, som jeg har set, ville jeg undersøge dem, siger Lord Triesman til BBC.

Annonce