Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Afsløret: Overraskende klausul i Özil-kontrakt

25.01.2016 Kl. 08:54
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Internetsiden Football Leaks har de seneste uger afsløret Gareth Bale og Anthony Martials kontrakter med henholdsvis Real Madrid/Tottenham og Manchester United/Monaco. I dag har internetsiden valgt at offentliggøre endnu en kontrakt og denne gang er der tale om Arsenal-profilen Mesut Özils papirer. 

Internetsiden afslører blandt andet, at Arsenal betalte £36m og ikke £42,5m, som det ellers har været nævnt tidligere. Derudover betaler Arsenal €1m for hver sæson, de kvalificerer sig til Champions Leauge de første seks år Mesut Özil er i klubben. Den største overraskelse i handlen er imidlertid en klausul, som Real Madrid har fået tilføjet. 

Klausulen betyder, at Real Madrid har forkøbsret på den 27-årige tysker, hvis de vil have ham tilbage til klubben. Det betyder, at Arsenal skal informere Los Blancos, hvis de vælger at acceptere et bud fra en anden spansk klub. Herefter har Real Madrid 48 timer til at overveje et bud. 

Skulle Real Madrid vælge ikke at matche et eventuelt bud på tyskeren, så får de i stedet 33 procent fra et videresalg. 

Mesut Özil har været den store profil for Arsenal i denne sæson, hvor han har lavet imponerende 16 assists i 23 Premier League-kampe.

 
Annonce