Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Afslører sin teori: Arsenal smider mesterskabet på syv dage

Af Emil Plovgaard
24.03.2023 Kl. 19:26
Arsenal smider det hele på gulvet i løbet af en uges tid, lyder vurderingen.

Arsenal smider det hele på gulvet i løbet af bare syv dage.

Sådan lyder den dystre spådom fra den tidligere Tottenham-spiller Jamie O'Hara.

I øjeblikket fører The Gunners Premier League med otte point ned til Manchester City på andenpladsen med ti kampe tilbage af sæsonen.

LÆS OGSÅ: Rasmus Højlund afviste denne Premier League-klub

Men de forsvarende mestre fra City vil altså gøre endnu mere modstand, og så vil Mikel Artetas mandskab bukke under for presset, mener O'Hara.

Tilhængere af Arsenal må især have programmet for slutningen af april for øje. Her møder klubben fra den nordlige del af London blandt andet City og Newcastle på udebane, mens der også venter et Londonderby mod Chelsea.

Det er disse kampe, som vil skabe problemer for Arsenal, lyder det.

– Jeg tror stadig, Manchester City vinder Premier League. Jeg læste for nylig et tweet, og jeg har nøjagtig samme tanke: 'City forbliver i berøringsflade med Arsenal indtil de sidste fem kampe af sæsonen, og så vil The Gunners smide det'.

– Man ligger inden for tæt afstand af Arsenal. Man City er nødt til at slå Arsenal om seks kampes tid. Efter det, er der omkring fem kampe tilbage. Hvis Manchester City slår Arsenal, så ligger de inden for god afstand med fem kampe igen. Hvem har erfaringen? Hvem smider det hele på gulvet? Manchester City har været der før.

– Der er en masse fodbold, der skal spilles. De skal spille mod Man City, og efter det, venter der et opgør mod Chelsea, som har fået styr på det, og så skal de møde Newcastle på udebane. Det er tre store kampe, hvor Arsenal, ifølge mig, vil smide det på gulvet. Den uge dér – fra 29. april til 6. maj – det er dér, at Arsenal smider mesterskabet, siger O'Hara til talkSPORT.

Arsenal bliver kun mestre, hvis de ligger øverst i Premier League pr. 6. maj, vurderer O'Hara.

Mikel Artetas mandskab har for nylig fået Gabriel Jesus, der i begyndelsen af sæsonen spillede en vigtig rolle på holdet, og klubben kan muligvis drage stor nytte af hans kvaliteter mod slutningen af sæsonen.

LÆS OGSÅ: Premier League-klub risikerer pointstraf

Annonce