Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Afløste Amorim: Nu bliver han fyret

23.12.2024 Kl. 20:03

Ruben Amorim forlod Sporting CP for godt en måneds tid siden.

Omtrent samtidig blev hans afløser på posten indsat. Men nu er det inden længe forbi.

LÆS OGSÅ: United har udset Rashford-afløser

Efter mere end fire år hos Sporting CP, tog Amorim i sidste måned afsked med den portugisiske hovedstadsklub for at afløse Erik ten Hag hos Manchester United.

I løbet af sit ophold leverede han Sportings første mesterskab i mere end to årtier, inden han så gentog bedriften i sidste sæson, hvorved spekulationerne om et muligt Premier League-skifte i den grad blev optrappet.

Klubben ansatte den tidligere portugisiske landsholdsspiller João Pereira som afløser for Amorim.

Pereira havde tidligere stået i spidsen for klubbens reservehold og overtog roret hos førsteholdet den 11. november. Men med blot én sejr i de seneste fire ligakampe bliver han nu smidt på porten.

Den portugisiske avis Record kan berette, at klubbens beslutning kommer oven på en rækkende skuffende resultater, der blandt andet bød på en 5-1-nedsabling af Arsenal og et 2-1-nederlag til Club Brügge i Champions League.

Klubbens ledelse vil angiveligt holde et møde med Pereira efter julepausen, og han forventes ikke at stå i spidsen, når klubben søndag møder ærkerivalerne fra Benfica.

Sporting er dog fortsat på førstepladsen i Primeira Liga, men det skyldes målforskel.

Klubben er også videre til kvartfinalen i den portugisiske pokalturnering.

I mellemtiden har Amorim haft en noget blandet begyndelse på tilværelsen på Old Trafford. Han vandt blot én af sine første fire Premier League-kampe, men i forrige weekend tog han en vigtig skalp med sejren over Manchester City i det lokale derby.

Håbet om, at det hele nu vendte for De Røde Djævle, blev imidlertid tværet til jorden, da klubben i weekenden tabte med 0-3 til Bournemouth.

Amorim fortalte efter kampen, at spillerne virkede nervøse.

– Det var en hård kamp i dag. Vi indkasserede igen mål efter en dødbold og virkede nervøse. Det var også den stemning, jeg kunne fornemme på stadion. Så scorede de på straffespark og et mål mere, som gjorde det svært, selvom vi havde gode chancer i kampen.

LÆS OGSÅ: Wow: Forhandler med Osimhen

– Hvis vi bliver bedre til at score kampens første mål, er det en helt anden kamp. Vi vil så gerne foran i kampen, men vi virker for nervøse. Det skal vi have bekæmpet. Nu handler det om, at fokusere på vores spil fremadrettet, når vi lige har fået bearbejdet nederlaget, lød det fra en afklaret Amorim til BBC Sport.

Seneste nyt

Annonce
Annonce