Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Afgøres i dag: Bayern træffer Trippier-beslutning

23.01.2024 Kl. 12:51
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Der er sket et gennembrud for Bayern München i forhandlinger om Newcastles Kieran Trippier.

Sådan skriver den store tyske avis Bild tirsdag eftermiddag.

Ifølge avisen er Bayern-ledelsen nu optimistiske i forhold til, at en handel kan lade sig gøre.

Trippier er en såkaldt ønskespiller for Bayern München-manager, Thomas Tuchel, skriver avisen videre.

Trippier har kontraktudløb hos Newcastle i sommeren 2025, og han ventes at koste omkring 105 millioner kroner.

Klublegenden Lotthar Matthäus sætter dog spørgsmålstegn ved denne handel, og at Eric Dier blev hentet til den tyske storklub fra Tottenham tidligere i vinduet.

– Bayern har brug for mere bredde og forstærkninger, men er disse spillere forstærkninger? Eric Dier var ikke ligefrem en nøglespiller hos Tottenham for nylig.

– Jeg husker Uli Höeness (Bayerns ærespræsident, red.) sige engang, at vi ikke ville hente spillere ind, som sad på bænken i andre klub. Den seneste transfer ser anderledes ud.

– Det bliver en lignende sag med Kieran Trippier. Det er ikke Bayern München for mig. Bayern skulle fokusere på at forstærke sig eller unge spillere. Aleksandar Pavlovic sad ude mod Werder Bremen og blev ikke skiftet ind. Da han spillede, var han enestående. Bayern München har rigtig gode ungdomsspillere, og Christoph Freund (klubbens sportsdirektør, red.) er ansvarlig for det. Han har et godt netværk.

– I sommer blev det sagt, at vi kunne lade Pavard og Stanisic gå, og så ville der kommer nye ind, men det gjorde der ikke. Som et resultat heraf, har de nu problemer med midtstopper- og højreback-positionerne. De troede, at de kunne klare det. Nej, de reagerede for sent. Holdet kan ikke finde sig selv, siger Matthäus ifølge GOAL.

Matthäus tilbragte mere end 12 år hos Bayern og spillede over 400 kampe for klubben.

Følg med i Transfer Live her.

Annonce