Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Afgørende deadline: Her kan Rúben Amorim modtage fyresedlen

Af Alexander Walther Petersen
18.09.2025 Kl. 16:10

Det trækker op til en voldsom storm på Old Trafford, da Rúben Amorim er kommet i problemer i Manchester United.

Den hårdt pressede portugisiske cheftræner har leveret storklubbens værste sæsonstart i mere end 30 år.

Med blot fire point i Premier League og et ydmygende exit fra Carabao Cuppen til en fjerdedivisionsklub, er fiaskoen efterhånden ved at være ganske tydelig.

Det nylige 3-0-nederlag til lokalrivalerne Manchester City har kun øget presset yderligere på den tidligere succestræner i Sporting CP.

Alligevel har United forsvaret deres cheftræner, men kan de blive ved med det?

United-legenden Gary Neville er bekymret, og frygter at en fyring lurer om hjørnet, hvis de ikke snart kommer på rette kurs.

Tre skæbnekampe til Rúben Amorim

De Røde Djævle indtager i øjeblikket en placering som nummer 14 i Premier League, hvor der er spillet fire runder. Det er blot blevet til fire point.

– Vi kan ikke komme ind i oktober, hvor United er nummer 14 eller 15 i ligaen, ellers vil manageren være i problemer. De er nødt til at begynde at vinde hurtigt.

– Jeg er bekymret for manageren, jeg er bekymret for, hvad der vil ske i de næste par uger. Jeg tror ikke, det er tid til panik, men jeg har set det før, vi har set denne film, afslutter Gary Neville ifølge Sky Sports.

Ifølge flere engelske medier, herunder The Mirror, er der tre skud tilbage i bøssen for Amorim.

Næste kamp er hjemme mod Champions League-aktuelle Chelsea. Derefter går turen til Brentford, mens oprykkerne fra Sunderland gæster den røde del af Manchester.

Kasper Hjulmand modtager skrækbesked inden FCK-brag i Champions League.

Så meget koster en fyring af den portugisiske cheftræner.

Seneste nyt

Annonce
Annonce