Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Afgørelse lader vente på sig: Ny tidshorisont i City-sag

10.02.2024 Kl. 11:30
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester City er blevet sigtet for 115 regelbrud af primært økonomisk karakter af Premier League.

Afgørelsen er endnu ikke faldet, og noget tyder på, at vi må vente en god rum tid på denne.

I al fald melder mediet Football Insider nu, at der som minimum vil gå 12 måneder, før der lander en afgørelse.

Det er 12 måneder siden, at Manchester City blev sigtet for 115 økonomiske regelbrud, som ifølge Premier Leagues anklage strækker sig fra 2009 til 2018.

I den pågældende periode har Manchester City udviklet sig til at blive en dominerende magtfaktor i engelsk fodbold.

Det er blevet til syv Premier League-titler, ligesom klubben på det seneste også har haft stor succes i Champions League.

Det store forbrug er fortsat på trods af sigtelserne, og det har fået ligakonkurrenterne til at måbe.

Særligt Everton og Nottingham Forest er vrede over udviklingen med tanke på, at deres egne sager hurtigt blev vurderet af myndighederne, skriver mediet.

City-sagen er naturligvis noget mere omfangsrig end blandt andet Evertons sag, ligesom der også foreligger en større bevisbyrde, som skal løftes, idet City nægter sig skyldig.

I sidste måned kunne administrerende direktør for Premier League, Richard Masters, fortælle, at der var blevet afsat en dag til høringen af sagen, men han ville ikke dele denne med omverdenen.

Manchester City benægter, at klubben har gjort noget galt.

Pep Guardiolas mandskab kan indtage førstepladsen i Premier League med en sejr over Everton lørdag.

Annonce