AFC BournemouthArsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNorwich CitySheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWatford FCWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
09:07:2020 12:18
Afgørelsen falder mandag: Derfor kan Citys karantæne blive en katastrofe for klubben

Der er virkeligt meget på spil den kommende mandag, når Den Internationale Sportsdomstol fælder dom i Manchester Citys appelsalg.


Mandag den 13. juli kan få afgørende konsekvenser for Manchester City, når Den Internationale Sportsdomstol CAS beslutter, hvorvidt Manchester City beholder sin toårige karantæne fra europæisk fodbold eller får den helt eller delvist fjernet.

Ender karantænedommen med at stå, er der god grund til at tro, at det får store konsekvenser for Manchester City både sportsligt og økonomisk. Mere om det længere nede i tråden:

 

Hvad blev Manchester City fundet skyldige i?

Det var det europæiske fodboldforbund UEFA, som efter lang tids undersøgelse fandt The Cityzens skyldige i at have oppustet sine sponsorindtægter på kunstig vis, så klubben bedre kunne overholde Financial Fair Play-reglerne.

Reglerne dikterer groft sagt, at du ikke må bruge flere penge, end du tjener som klub.

Derudover blev den engelske klub også fundet skyldige i at have modsat sig og nægtet sig samarbejdsvillige under undersøgelsen af deres formodede brud på Financial Fair Play-reglerne.

Hvad får det af økonomiske konsekvenser?

Først og fremmest blev klubben idømt en bøde på €30 millioner. Det er selvfølgelig en stor sum penge, men det er ikke den, der potentielt kommer til at gøre mest ondt på klubbens økonomi.

The Cityzens er så stærke, at det er svært ikke at se dem kvalificere sig til Champions League næsten hver sæson. Går vi ud fra, at Manchester City kvalificerer sig til de næste to Champions League-turneringer uden at få lov at deltage, fordi karantænen stadig er gyldig, estimerer Forbes med, at klubben kommer til at miste mere end €200 millioner i indtægter.

Hvad får det af sportslige konsekvenser for klubben?

Når indtægterne falder, får klubben sværere ved at signe nye spillere til den "genopbygning,"  Pep Guardiola angiveligt står overfor denne sommer i forsøget på at lukke hullet til Liverpool. Umiddelbart burde det også blive sværere at tiltrække spillere fra øverste hylde, hvis man ikke kan tilbyde dem Champions League-fodbold.

Det kan potentielt også få den effekt, at klubben bliver nødsaget til at sælge nogle af sine eksisterende stjerner, fordi de ikke har råd til dem længere.

Forbliver Manchester City karantæneramte i to sæsoner, er det heller ikke sikkert, at alle klubbens nuværende stjerner ønsker at blive hængende. Kevin de Bruyne og Raheem Sterling har været ude og ytre deres støtte til klubben, men begge to har også antydet, at de afventer dommen fra Den Internationale Sportsdomstol.

De Bruyne er ingen ung mand længere, og det kunne godt tænkes, at han gerne ville forlade klubben, hvis han går og drømmer om at vinde Champions League, før det er for sent (Denne sæson er en mulig triumf stadig meget aktuel for City).

Ligeledes bliver det også spændende at se, hvordan Pep Guardiola reagerer, hvis ikke karantænen bliver ophævet. Lige nu har han kontraktudløb i sommeren 2021. Gider han blive hængende, hvis han ikke kan spille Champions League i de næste to sæsoner?

Kommer der en straf fra Premier League?

Det burde der umiddelbart, for bliver Manchester City igen fundet skyldige i at have brudt Financial Fair Play-reglerne af Den Internationale Sportsdomstol, vil der være gode argumenter for, at klubben også har brudt Premier Leagues regelsæt, som har noget, der på mange måder minder om Financial Fair Play-reglerne.

Er det tilfældet, vil Premier League formentligt nedsætte en kommission, som kan straffe Manchester City på én af tre måder: 1) Suspenderer Manchester City fra at spille kampe både på voksen- og ungdomsplan i en periode, som kommissionen beslutter varigheden af. 2) Fratrækker Manchester City points, eller 3) Tvangsnedrykker Manchester City.

Som I kan se, kan det altså få temmeligt drastiske konsekvenser for Manchester City, selvom en pointfratrækning nok er den mest sandsynlige straf.

Derudover er der også en chance for, at The Cityzens får fratrukket points retrospektivt. Klubben beskyldes for at have brudt Financial Fair Play-reglerne mellem 2012-2016. Finder CAS dem også skyldige, kan Premier League ende med at fratrække dem points i 2011/12-sæsonen og 13/14-sæsonen.

Det kan i princippet betyde, at de mister deres mesterskabstitler for de sæsoner, som så i stedet går til henholdsvis Manchester United og Liverpool.

Er der mere?

Potentielt. At fuske med sine regnskaber er ulovligt i Danmark, og det gælder altså også i England. Dermed risikerer Manchester Citys ledelse, revisorer, advokater og andre ansatte, som måske har været involveret i svindel, potentielt også at blive slæbt i en engelsk retssag, hvis CAS mener, Manchester City vitterligt har brudt Financial Fair Play-reglerne med "alternativ" regnskabsførelse.

 


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED