Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ærligt Lingard-interview: Kritik rører mig ikke

Af Gustav Tornby
24.03.2019 Kl. 21:23
Manchester United-spilleren Jesse Lingard fortæller, at kritikken af hans personlighed og interesser udenfor fodboldbanen ikke får ham til at ændre sig.

Jesse Lingard har i de seneste par år etableret sig som fast mand hos Manchester United – og har også nydt stor succes på det engelske landshold. 

Til tider har midtbanespillerens tilstedeværelse på de sociale medier dog været genstand for megen debat. 

En af kritikpunkterne har været opstarten af Lingards nye tøjmærke 'JLingz'. 

Kritikken er dog ikke noget, som Lingard selv mærker. 

– Da jeg var yngre, plejede jeg at blive kritiseret for, at jeg lavede en masse ting udenfor banen, men når alt kommer til alt, så forsøger jeg bare at være mig, fortæller Lingard til ESPN. 

– Jeg forsøgte ikke at imponere nogen eller noget. Jeg var bare mig selv og det er egentlig derfor, at jeg nu er begyndt at bruge det slogan (Be Yourself, en ny kollektion fra Lingards tøjmærke, red.). 

– Det er godt at få det budskab ud til folket, slutter han.

Annonce