Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ærlig manager: Jeg vil gerne have Liverpool-forsvarer

Af Daniel Sichlau
05.08.2021 Kl. 15:29
Sheffield Uniteds manager er ikke bleg for at indrømme, at han gerne vil hente en Liverpool-forsvarer til Premier League-nedrykkerne.

Slavisa Jokanovic var en tydeligt ærlig mand, da han mødtes med pressen tidligere i dag.

Her blev han adspurgt til de seneste transferrygter hos Premier League-nedrykkerne: Rygter om at man er interesserede i Liverpools centerback, Ben Davies. Og dét kunne manageren bekræfte.

Davies blev hentet til Liverpool i vinterens transfervindue, da Jürgen Klopp stod med en skadeskrise i sin bagkæde. Herefter valgte klubben at hente Ben Davies i Preston, mens man samtidig lejede Ozan Kabak.

Ben Davies er stadig en del af klubben, mens Kabak blev sendt tilbage til tyske Schalke 04. Nu er spørgsmålet så om Davies skal tilbage til Championship, men som det ser ud nu, bliver det formentlig på en lejeaftale.

Liverpool er ellers åbne for at sælge deres centerback, men det er ikke sikkert at Sheffield United ønsker en handel med det samme. 

Sheffield United rykkede ned i den forgangne sæson, så der skal sættes nyt slagkraftigt hold, hvis klubben skal tilbage til den bedste række. 

Annonce