Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ærgerlig Fred: Der var ikke straffe til Arsenal

11.03.2019 Kl. 12:42
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Nogle ville argumentere for, at Manchester United blev tildelt et tyndt straffe i sensationskampen mod Paris Saint-Germain sidste uge, mens andre ville argumentere for, at Arsenals straffesparkskendelse i søndagens storkamp også var tvivlsom.

Det føler Fred, hvis kontakt med Alexandre Lacazette fik franskmanden til at vælte i Manchester United-feltet.

– Det var ikke et straffespark. Jeg havde kontakt med Lacazettes overdel som i en normal spilsituation, sagde den brasilianske midtbanespiller til ESPN Brazil efter kampen.

– Hvis det var sket midt på banen, er jeg sikker på, at dommeren ikke havde fløjtet, men han besluttede sig altså for at give straffesparket. 

– Jeg er ikke enig med dommerens beslutning.

Fred spillede en flot kamp mod Paris Saint-Germain, men formåede ikke at finde helt samme høje niveau frem søndag på The Emirates.

Men selvom Manchester United led sit første Premier League-nederlag under Ole Gunnar Solskjær, så var Fred overordnet set tilfreds med sin egen præstation.

– Jeg synes, det var en god kamp for mig, og jeg håber, mit gode arbejde kan fortsætte. Jeg foretrækker at hjælpe fra inde på banen, men hvis jeg starter ude, forsøger jeg at gøre mit bedste med at give motivation, sagde Fred. 

Annonce