Advarsel til Premier League-managere: FA klar med større bøder
Premier League-managere står til at blive straffet endnu hårdere.
Det er den britiske avis Daily Mail, der melder, at managere i den bedste engelske fodboldrække er blevet advaret om, at de kan få karantæne fra sidelinjen, hvor klubberne vil få større bøder som en del af FA's, det engelske fodboldforbund, indgreb mod kritik af dommerne.
Premier League og EFL er begge blevet informerede om en hårdere tilgang fra myndighedernes side på et møde med FA og dommerorganisationen PGMOL i sidste uge, hvor der er planlagt yderligere samtaler om emnet i næste uge.
Inden indeværende sæson blev skudt i gang, så blev der indført strengere regler for spillere og managere, der viser misnøje over for dommere under kampen.
Arsenals manager, Mikel Arteta, blev blandt andet anklaget for dårlig opførsel af FA i sidste uge for at bruge ord, der var "fornærmende over for kampens dommere og/eller skadelige for spillet og/eller bringer spillet i miskredit".
The Gunners rejser i den kommende weekend til Englands hovedstad, London, hvor Brentford venter. Her kan Mikel Arteta altså blive udelukket fra sidelinjen på Gtech Community Stadium, hvis han findes skyldig, mens en bøde også er en anden mulighed.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Den store hammer kan falde: Tottenham risikerer tvangsnedrykning
2. Premier League-klub har Jonas Wind på blokken
3. På vej til PL? Her er prisen på Kvaratskhelia
4. Vandt ikke én kamp i kvalifikationen: Alligevel kan nation komme med til EM
5. Kun sket fem gange før: Manchester United har også fået frataget point