Advarer Liverpool mod ny signing: 'På vej til at begå stor fejl'
Liverpool foretog kun to nye signings i sommer, hvor Giorgi Mamardashvili og Federico Chiesa blev købt fri.
Chiesa har haft svært ved at komme på holdet, men leverede fornuftigt i et kort indhop mod Southampton i sidste uge.
LÆS OGSÅ: Ny melding om kæmpe Liverpool-transfer
Mamardashvili tilbringer denne sæson hos Valencia, inden han tilslutter sig klubben fra Anfield i slutningen af 2024/25-sæsonen.
Alisson har kontrakt med Liverpool frem til 2027, og da Mamardashvili samtidig nærmer sig, kommer det nok til at gå ud over Caiomhin Kelleher, at der hentes en ny målmand ind.
Ifølge den tidligere angriber hos klubben fra den røde del af Beatlesbyen, John Aldridge, er The Reds i gang med at begå en stor fejltagelse, da Kelleher er bedre end Mamardashvili.
– En anden spiller, som man ikke kan tillade sig at lade gå i januars transfervindue, er Caiomhin Kelleher.
– Jeg mener, at Liverpool begår en fejltagelse med deres irske keeper, for Kelleher er bedre end georgiske Giorgi Mamardashvili, der ankommer til Anfield næste sommer.
– Bud vil nok komme til januar, men Liverpool er nødt til at beholde deres reservemålmand, for han har vist sig at være en vigtig del af deres jagt på flere titler, og det kan han også blive i anden halvdel af sæsonen, siger Aldridge til Sunday World.
LÆS OGSÅ: Liverpool vil hente denne Premier League-profil
Der venter Liverpool nogle store beslutninger næste sommer, hvor Alisson, Mamardashvili og Kelleher, som det ser ud nu, alle vil være at finde i klubben.



















