Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Adieu, Arsenal: Koscielny er enig med fransk klub

Af Morten Bruun Jørgensen
21.07.2019 Kl. 15:54
En fransk klub er nået til enighed med Laurent Koscielny, men Arsenal skal også overbevises om et salg.

Laurent Koscielny nægtede at tage med Arsenal på træningslejr, da han vil hjem til Frankrig, og det lader nu til at være kommet et skridt tættere på.

Det har især været Bordeaux, der er blevet sat i forbindelse med den rutinerede midterforsvarer, men det ser nu ud til at være en anden fransk klub, der formår at hente Laurent Koscielny.

Ifølge det troværdige franske medie RMC er han blevet enig med Rennes om en kontrakt. Dog mangler der stadig en aftale med Arsenal, der ikke vil slippe den detroniserede anfører uden kompensation.

Han har stadig ét år tilbage af sin nuværende aftale, og derfor skal han først finde ud af, hvordan han kan få Arsenal til at lade ham gå.

I sidste uge kunne London Evening Standard rapportere, at Arsenal over at indkassere i omegnen af 75 millioner kroner for franskmanden, der i sidste sæson kæmpede sig tilbage efter en alvorlig skade i akillessenen.

Annonce