Adebayor jagter Drogba-rekord
Crystal Palace kunne igår præsentere den tidligere Tottenham-angriber Emmanuel Adebayor, som ny angriber i klubben. The Eagles har i denne sæson haft svært ved at score mål, hvilket Emmanuel Adebayor tidligere har bevist, at han er garant for.
Den togolesiske angriber har scoret 98 mål i 230 Premier League-kampe, hvilket blot er otte færre end Didier Drogba, der har rekorden for flest scorede mål af en afrikaner i den engelske liga. Med sit skifte til Crystal Palace vil Emmanuel Adebayor derfor forsøge at slå den tidligere Chelsea-profils rekord:
– Jeg er meget glad for det, jeg har opnået i min karriere indtil nu, siger den togolesiske angriber til Crystal Palace officielle hjemmeside.
– Jeg er den eneste fodboldspiller fra Togo, som har mulighed for at spiller i Premier League, så jeg er meget stolt.
– Kan jeg slå Didier Drogbas rekord, så vil det være det største for mig. Skulle det ikke ske, så vil jeg stadig være stolt af min karriere, slutter Emmanuel Adebayor.