Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

AC Milan-back spøger i Everton

Af Søren Nielsen
09.10.2019 Kl. 18:53
AC Milan er angiveligt klar til at sælge Ricardo Rodriguez, og ifølge Blick kan Everton meget vel blive køberen.

Everton er i besiddelse af en meget dygtig venstre back i form af Lucas Digne, der kom til fra Barcelona. I det spanske var spilletiden meget sparsom for Digne, men for Everton har franskmanden været klart førstevalg.

Everton-veteranen Leighton Baines’ fremtid i klubben ser ud til at synge på sidste vers, og den 34-årige englænder har endnu ikke fået et eneste spilleminut i Premier League i denne sæson.

Marco Silva vil angiveligt have skærpet konkurrencen hos The Toffees, og derfor overvejer han at hente schweiziske Rodriguez.

Rodriguez er blevet overhalet indenom af Theo Hernandez i AC Milan. Schweizeren plejer dog at være stabil, hvilket han både har vist i Bundesligaen og i Serie A, så et køb af Rodruguez er måske ikke nogen tosset ide for Everton, selvom holdet ser svagere ud på andre positioner.

Noget skal i hvert fald ske i Everton, da klubben overraskende ligger under nedrykningsstregen på nuværende tidspunkt.

 

Annonce