Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Abraham udsat for racisme: Ulækkert og forudsigeligt

Af Nikolai Gilkrog Mortensen
15.08.2019 Kl. 15:07
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Den 21-årige angriber brændte Chelseas femte straffespark, da de tabte 5-4 i straffesparkskonkurrencen til Liverpool efter 1-1 i ordinær spilletid og 2-2 efter 120 minutter spilletid.

Efter kampen har den engelske spiller med de afrikanske rødder oplevet at være udsat for racisme på de sociale medier. Kick It Out kalder racismen ulækker, men forudsigelig, skriver Sky Sports. Kick It Out er fodbolds ligestillings- og inklusionsorganisation.

– I går aftes modtog vi oplysninger om, at Tammy Abraham er blevet udsat for racisme på de sociale medier efter Chelseas UEFA Super Cup kamp, skrev Kick It Out i en officiel udmelding.

– Sådan misbrug er nu i stigende grad forudsigelig, men ikke desto mindre ulækker.

– Vi sender vores support til Tammy, og gentager til Twitter og andre sociale medier, at de skal slå ned på denne misbrug.

– Det her er et kald på reaktion – vi vil vide, hvad de vil gøre for at slå ned på dette problem.

Tidligere Premier League-angriber Kevin Campbell tweetede efter kampen:

– Kan nogen fortælle mig, hvorfor Tammy Abraham bliver racistisk misbrugt for at brænde et straffespark? Fodbold er en undskyldning for nogle folk.

Der var desuden fire reporterede sager af racisme i åbningsweekenden af EFL-sæsonen, hvilke Kick It Out også har været ude at fordømme.

 

Annonce