Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Årsløn på 76 mio. kroner: Guardiola tilbudt posten som argentinsk landstræner

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
04.07.2018 Kl. 08:31
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Pep Guardiola har tidligere trænet Messi i en Barcelona-trøje, men den spanske træner får muligvis også chancen for at træne Messi i en Argentina-trøje.

Ifølge den argentinske udgave af det spanske medie, AS, har det argentinske fodboldforbund, AFA, planer om at tilbyde Guardiola posten som argentinsk landstræner frem til 2022.

Efter en jammerlig slutrunde skulle AFA være desperate efter at finde en træner, der atter kan få det argentinske landshold til at vinde trofæer og hæder – hvilket Guardiola plejer at være garant for.

Derfor skulle fodboldforbundet have tilbudt Manchester City-træneren en kæmpe kontrakt, der indbringer Guardiola 12 millioner dollars årligt –  svarende til 76 millioner kroner.

Pep Guardiola skulle – ifølge Sergio Aguero – tidligere have udtalt, at han ville elske at stå i spidsen for det argentinske landshold, selvom han også har anerkendt, at det argentinske landshold burde ledes af en argentiner.

 

Annonce