Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Åh åh: Newacastle forbereder sig på næste sæson med Ashley som ejer

Af Morten Bruun Jørgensen
21.07.2020 Kl. 17:25
Overtagelsen af Newcastle er gået i stå på ubestemt tid, og nu forbereder klubben sig på næste sæson.

I et stykke tid er der ikke sket nogen udvikling i snakken om overtagelsen af Newcastle, og klubben er nu begyndt at forberede sig på næste sæson med Mike Ashley som ejer og Steve Bruce som manager.

Det kan The Mirror i dag fortælle.

En saudiarabisk investeringsfond har gennem flere måneder forsøgt at købe Newcastle for £300 millioner, men det har givet udfordringer hos Premier League, der senest ikke er tilfreds med, at beIN Sports er blevet udelukket fra at vise fodbold fra den bedste engelske række i Saudi Arabien.

Nu er det op til investeringsfonden at ændre sin tilgang for at kunne overbevise Premier League om, at den skal have lov til at købe Newcastle af Mike Ashley.

I Newcastle betyder den manglende udvikling i sagen nu formentlig, at Steve Bruce fortsætter som manager, og han kan få svære arbejdsbetingelser i det kommende transfervindue, da Mike Ashley næppe vil give lov til at bruge mange penge på nye spillere.

Steve Bruce må dog alligevel være tilfreds, eftersom han har efterspurgt klarhed over situationen. Og nu tyder det altså på, at han kan begynde at forberede næste sæson.

Annonce