
Moises Caicedo kan måske få sin vilje.
Midtbanespilleren fra Ecuador har udtrykt sin vilje om at forlade Brighton i dette transfervindue, hvor Arsenal og Chelsea er interesseret i at købe ham, og selvom Brighton indtil nu har afvist at sælge, er der måske blevet åbnet en dør på klem.
For efter FA Cup-kampen mod Liverpool tidligere i dag sagde Brighton-manager Roberto De Zerbi, at klubben er klar til arbejde videre uden Caicedo.
- Jeg vil gerne have, at han afslutter sæsonen med os, men vi er klar til at gå videre uden ham, lød det fra De Zerbi ifølge Sky Sports.
Brighton har allerede solgt den belgiske profil Leandro Trossard til Arsenal i denne måned, og De Zerbi mener, at det vil være et alvorligt slag mod klubbens mål om en europæisk kvalifikation, hvis Caicedo også forlader klubben.
LÆS OGSÅ: Klubberne er enige: Newcastle køber West Ham-spiller
LÆS OGSÅ: Chelsea jagter ottende januarsigning: Klar med kæmpebud