971 millioner: Liverpool med sindssyg dobbelttransfer
Liverpool har skrevet transferhistorie med et helt absurd forbrug denne sommer.
Mesterklubben har brudt den britiske transferrekord to gange ved at hente stjerner som Florian Wirtz og Alexander Isak for samlet over 2 milliarder kroner.
Selvom Liverpool har spenderet i omegnen af 3,9 milliarder kroner i alt, er udgifterne opvejet af et massivt salg af spillere for 2,3 milliarder kroner.
Afgange fra profiler som Luis Díaz, Darwin Núñez og Trent Alexander-Arnold har finansieret en stor del af de historiske køb. Derudover er flere rotationsspillere også blevet afskibet.
Det næste transfertræk er allerede ved at blive taget af The Reds, der pønser på en vild dobbelttransfer.
Merseyside-klubben skulle være klar til at smide 757 millioner kroner for at hente Bayern Münchens kantspiller Michael Olise. Det rapporterer CaughtOffside.
Derudover jagter Arne Slot og kompagni fortsat Marc Guéhi til forsvarskæden.
Prisen skulle lyde på 214 millioner kroner, hvis de vil hente Crystal Palace-kaptajnen i januar. Ellers er han tilgængelig på en fri transfer til næste sommer.
Her kan en stor transferkamp dog udbryde, da gigantklubber som Real Madrid, Manchester City og FC Barcelona også har den engelske landsholdsspiller på blokken.
Nu er det kommet frem, at Christian Eriksen skaber vilde overskrifter verden over.
Fik du læst: Andreas Christensen modtager triste nyheder i FC Barcelona.


















