Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

895 millioner: City i forhandlinger med Real-stjerne

Af Emil Plovgaard
15.08.2024 Kl. 17:50
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester City har kun hentet en enkelt spiller til klubben i løbet af sommerens transfervindue.

Handlen skete tilbage i juli, hvor The Blues sikrede sig Savinho fra Troyes på en femårig aftale.

Læs også: Afsløring: Derfor nægtede Pep Guardiola at hente Cristiano Ronaldo

I løbet af sin tid hos Girona i den forgangne sæson blev det til ni mål og 10 oplæg for Savinho i de 37 La Liga-kampe, han spillede.

Der foregår dog også ting og sager i kulissen, kan Football Transfers berette. Således har The Cityzens afholdt forhandlinger med Real Madrid.

Tilbage i maj var det den store spanske sportsavis Marca, der rapporterede, at City viste interesse for Real Madrids Rodrygo.

Ifølge Mundo Deportivo vurderer den spanske hovedstadsklub Rodrygo til at være 895 millioner kroner værd.

– Manchester City er jævnligt blevet sat i forbindelse med den 23-årige i de seneste uger, og vi har fået fortalt, at der har været forhandlinger med brasilianeren.

– Han er en spiller, som beundres af City-toppen, men hans lejr insisterer på, at han er glad hos Real Madrid.

– Skulle han imidlertid forlade klubben, ville et skifte til Etihad appellere. Real Madrids historiske interesse i Erling Haaland ville kunne få forhandlinger til at blusse op i nærmeste fremtid.

– Et skifte denne sommer ser usandsynligt ud på nuværende tidspunkt, skriver mediet.

Siden han skiftede til Real Madrid fra Santos i 2019, har den 23-årige Rodrygo spillet 217 kampe for klubben på tværs af samtlige turneringer.

Det er blevet til 54 mål i disse kampe, ligesom han også har lagt op til 41 mål.

Læs også: Manchester City jagter to nye spillere

I juni fortalte Sergio Agüero, at han mente, Rodrygo var en bedre angriber, end Julian Álvarez, der for nylig forlod klubben til fordel for Atlético Madrid.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce