Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

81 mål i 160 kampe: Arsenal er i kontakt med Lacazette-erstatning

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
03.03.2021 Kl. 08:33
Ian McGarry fra The Transfer Window Podcast fortæller, at Arsenal har taget kontakt til Celtic omkring Odsonne Edouard.

Arsenal håber på at smide den ene franske angriber, Alexandre Lacazette, på porten og erstatte ham med en yngre model, landsmanden Odsonne Edouard fra Celtic. Det erfarer The Transfer Window Podcast.

Lacazette har kontraktudløb om mindre end 18 måneder, og derfor vil The Gunners forsøge at sælge ham til sommer. I stedet er 23-årige Edouard, der har været topscorer i den bedste skotske liga de seneste to sæsoner, udset som erstatning.

– Det er vores information, at Arsenal er en klub, som har lavet en større henvendelse til Celtic omkring muligheden for en transfer til sommer. Edouard har været topscorer to gange i skotsk fodbold og vil koste omkring €25 millioner, fortæller Ian McGarry til The Transfer Window Podcast.

Succes med at signe spillere fra skotsk fodbold har Arsenal allerede haft med Kieran Tierney, som kom til klubben for et relativt moderat beløb forrige sommer. Nu er Celtic efter alt at dømme klar til at lave forretning igen.

– Celtic, der lige nu har John Kennedy som midlertidig træner, er på udkig efter at sælge spillere og kan tage afsked med op mod tre for at rejse midler. De er, og har historisk set også været det, en klub, der sælger sine bedste spillere, siger McGarry.

Edouard har scoret 81 mål i 160 kampe for The Bhoys i alle turneringer.

Annonce