Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

75 millioner kroner om året: Premier League-profil afviser lukrativt tilbud

14.04.2023 Kl. 20:14
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det ventes, at Wilfried Zaha forlader Crystal Palace på en fri transfer mod slutningen af denne sæson.

Men offensivspilleren har tilsyneladende et ønske om at blive i Europa, og derfor har han for nylig afvist et lukrativt tilbud.

Således skriver London Evening Standard, at Zaha blev tilbudt en kontrakt på ni millioner pund om året, svarende til 75 millioner kroner.

LÆS OGSÅ: Liverpool indleder kontakt til PL-stjerne

Tilbuddet kom fra saudiske Al Ittihad, der er Al Nassrs største rivaler. Al Nassr er klubben, hvor Cristiano Ronaldo spiller.

Netop Al Nassr skulle også vise interesse for Zaha, der dog i stedet ønsker at blive i Europa og har ambitioner om at spille i Champions League i den kommende sæson.

Ambitionerne gør det samtidig svært for Palace at lande en forlængelse, selvom man har tilbudt 1,8 millioner kroner om ugen til offensivspilleren.

London Evening Standard beretter desuden om interesse fra Borussia Dortmund og AC Milan, mens det skorter på interessen fra Premier League, hvorr flere topklubber ellers førhen var meldt interesseret.

Zaha har været inde i noget af et formdyk i denne sæson, hvor han blot har scoret seks gange og lagt op til yderligere to mål i sine 24 optrædener.

I 2021/22-sæsonen blev det til 14 kasser i Premier League.

LÆS OGSÅ: Liverpool holder møde med hollænder

LÆS OGSÅ: Schmeichel med kritik af United-spillere

Annonce