747 millioner: Arsenal går all-in på ombejlet Madrid-stjerne
Arsenal jagter desperat en stjernespiller til den offensive linje.
Nu er de klar til at gå efter én af de største navne i mægtige Real Madrid ifølge Relevo.
Mikel Arteta og Arsenal ydmygede Real Madrid i forbindelse med de to kvartfinaler i Champions League tidligere på sæsonen med hele 5-1.
Derfor er The Gunners videre til semifinalen, hvor de dog tabte det første møde med den franske gigantklub i form af Paris Saint-Germain med 1-0 på eget græs. Til returopgøret har Arsenal måske fået et kæmpe boost.
I mellemtiden har Arsenal udset sig en spiller fra Los Blancos, som de ønsker at hente til Emirates Stadium i sommerens transfervindue. Det drejer sig om den 24-årige Rodrygo.
Den brasilianske offensivspiller, der kan spille på begge kanter, har kontrakt med den spanske kongeklub frem til sommeren 2028. Han har tidligere været kædet sammen med et skifte til Premier League-storklubberne Liverpool og Manchester City. Men nu er London-klubben også klar til at gå all-in.
Frikøbsklausulen lyder på 7,5 milliarder, hvilket må skræmme klubberne væk. Alligevel mener Relevo nu, at Madrid-klubben er villige til at lytte til tilbud på Rodrygo, hvis der smides 750 millioner kroner på bordet til en start.
Brasilianeren vil være en markant forstærkning til Arsenals venstrekant, hvor Leandro Trossard og Gabriel Martinelli huserer.
Samtidigt er en trist melding kommet frem om danske Mika Biereth.


















