Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

7-årig målmaskine - jagtes af Chelsea, men vil til Liverpool

02.06.2015 Kl. 23:22
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Blaze Brown, hvis mellemnavn er 'Gerrard', spiller for Woodingdeans U7-hold, hvor han er i en klasse for sig selv. 

Han scorer mål på samlebånd og har blandet andet scoret 16 mål i en enkelt halvleg. På en enkelt sæson har han scoret 97 mål, og de mange mål har nu medført interesse fra Chelsea FC. Det skriver Metro.

– Jeg ved ikke, hvor han får det fra. Han har mange kvaliteter. Han er hurtig og har et farligt venstreben. Han er meget passioneret, og han fortæller allerede nu til sine holdkammerater, hvad de skal gøre på banen, siger hans far Carl til Metro og tilføjer:

– Jeg ved ikke, om han kan gå hen og blive professionel. Jeg vil bare have, at han er glad og får succes i livet – uanset hvad han laver, fortæller Carl.

Chelsea skulle angiveligt været interesseret i at få ham ind på klubbens akademi i Crawley, men det vil først være muligt at få ham ind, når han fylder ni år. Chelsea vil dog få det svært, hvis Liverpool også melder sig på banen. Det er nemlig unge Blazes yndlingsklub, og mellemnavnet 'Gerrard' har forældrene også valgt til hyldest for Liverpool-legenden, Steven Gerrard.

– En dag vil jeg gerne spille for Liverpool og være den nye Steven Gerrard. Min far har endda navngivet mig efter ham, siger den 7-årige Blaze Gerrard Brown.

 

Annonce