656 millioner: Liverpool klar med vildt deadline-bud
I Liverpool er det unge Rio Ngumoha, der i øjeblikket er spilleren, som alle taler om.
Den unge knøs scorede det sene sejrsmål i kampen mod Newcastle på St James’ Park mandag aften.
Ikke alt spillede dog lige godt i kampen, og særligt Florian Wirtz og Ibrahima Konaté lod til at have det sværere end som så.
Der er forhandlinger i gang med Crystal Palace om at hente den 25-årige Marc Guehi, inden transfervinduet lukker i næste uge, og noget tyder på, at en aftale kommer i hus.
Der er dog også et andet transferemne for Liverpool i form af Newcastles Alexander Isak, men det er ikke sikkert, at den handel når at falde på plads denne sommer.
Derfor har klubben udset sig et alternativ, som klubben vil forsøge at lande på transfervinduets sidste åbningsdag, skulle det vise sig nødvendigt.
Ifølge Give Me Sport forbereder klubbens sportsdirektør, Richard Hughes, sig nemlig på en fiasko, og derfor har han udpeget Real Madrid-stjernen Rodrygo som et alternativt transfermål.
Det har hele tiden været ventet, at Rodrygo skulle forlade den spanske hovedstad denne sommer, efter at klubben havde store problemer i den forgangne sæson og det faktum, at Xabi Alonso ikke ser samme potentiale i ham som forgængeren Carlo Ancelotti.
Selvom klubben er åben for en afsked med brasilianeren denne sommer, er han alligevel prissat til 656 millioner kroner.
Det er ikke kun Liverpool, der har vist interesse i løbet af indeværende transfervindue. Også Arsenal og Manchester City har markeret sig, uden dog at gøre noget ved det.
Derfor tyder det på, at Liverpool kan få nogenlunde fri bane, hvis klubben for alvor presser på for at hente Rodrygo.
Samtidig er det kommet frem, at Manchester United har truffet en afgørende beslutning om Rúben Amorim. Læs mere her.



















