Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

65 mål i 131 kampe: Arsenal byder £22,5 mio. på fransk angriber

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
14.09.2020 Kl. 09:17
Ifølge The Transfer Window Podcast skulle Arsenal have budt på Celtic-stjernen Odsonne Edouard.

Sidste sommer signede Arsenal Kieran Tierney fra Celtic, og nu skulle The Gunners være klar til at nappe endnu en profil fra The Bhoys.

The Transfer Window Podcast påstår nemlig, at Arsenal har budt £20 millioner plus yderligere £2,5 millioner i bonusser på 22-årige angriber Odsonne Edouard.

Den franske målmager har fundet netmaskerne 65 gange for det skotske storhold i 131 kampe, så du finder ikke mange angribere med højere målrate derude.

Måske derfor er Arsenal angiveligt også villige til at byde endnu højere, op mod £25 millioner, hvis Celtic viser sig stædige i forhandlingerne.

Ifølge flere medier skulle Thomas Partey og Houssem Aouar fortsat være Arsenals førsteprioriteter i dette transfervindue, så denne signing kan måske afhænge af, om Mikel Arteta giver grønt lys til at sælge Alexandre Lacazette.

Det ville i hvert fald give mere mening at signe Edouard, hvis hans noget ældre landsmand er borte fra The Emirates.

 

Annonce