Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

618 millioner: United desperat efter at skille sig af med 'stor fejl'

22.01.2025 Kl. 16:15

Manchester United brugte kassen i sommeren 2022, hvor spillere som Lisandro Martinez, Casemiro og Antony blev hentet til.

Det er endnu uvist, hvordan man kan tolke Martinez’ ophold i klubben, mens Casemiro havde en forrygende debutsæson, men siden er dykket på dramatisk vis.

Antony har været et flop fra start til slut, og han ventes at tilslutte sig Real Betis på en seks måneder lang lejeaftlae.

Casemiro var rent faktisk tredjevalget for United, hvad angik forstærkninger til midtbanen. Både Frenkie de Jong og Adrien Rabiot var foran ham i køen.

United betalte svimlende 618 millioner kroner for Casemiro, der på det tidspunkt var 30 år. De Røde Djævle forsynede desuden brasilianeren med en lukrativ kontrakt af fire års varighed.

Manchester United er desperate efter at afskibe Casemiro. Ifølge en ny melding fra mediet Caught Offside anser klubben købet som en stor fejltagelse, og de forlanger 265 millioner kroner for at få brasilianeren videre i systemet.

Der er dog stor mangel på interesse, men for nylig dukkede en ny bejler op i form af tyrkiske Besiktas, der netop har ansat Ole Gunnar Solskjær som sin cheftræner. Det er dog ikke en mulighed ifølge førnævnte medie.

Det efterlader United tilbage med ét håb i form af Saudi-Arabien, der tidligere har hentet store – og aldrende – navne i europæisk fodbold.

Der skulle være konkret interesse fra den saudiske Pro League, hvor Al-Nassr i særdeleshed bliver nævnt. Det kan føre til en genforening med Cristiano Ronaldo.

Men, lyder det, så skal United ned i pris, og Casemiro ned i løn. Det lader til at være eneste håb, hvis De Røde Djævle skal af med den aldrende brasilianer.

Samtidig forlyder det, at Patrick Dorgu har landet en stor aftale.

Seneste nyt

Annonce
Annonce