61-årig United-legende: Jeg er bedre end Garnacho
Den tidligere Manchester United-stjerne Paul Parker kommer nu med et opsigtsvækkende angreb på Alejandro Garnacho.
Garnacho ventes at forlade Old Trafford denne sommer, efter at han var involveret i en offentlig konflikt med klubbens cheftræner, Rùben Amorim, i slutningen af sidste sæson.
Kantspilleren blev vraget til Europa League-finalen, og efterfølgende kritiserede han beslutningen over for den fremmødte presse.
Amorim meddelte angiveligt Garnacho få dage senere, at han skulle finde sig en ny klub i løbet af dette transfervindue.
Han er en af fem spillere, der er opsat på at forlade Manchester United denne sommer, og United håber at få mere end 600 millioner kroner for den 21-årige argentiner.
Den tidligere engelske landsholdsspiller Paul Parker, der tørnede ud for United i perioden fra 1991 til 1995, var ude med riven mod Garnacho i sidste sæson, og det samme er nu tilfældet.
Parker mener, at han kan gøre det bedre end Garnacho, selvom han nu er fyldt 61 år, og at det er 28 år siden, at han indstillede sin aktive karriere.
– Sælg knægten.
– Han er nødt til at komme videre og forstå, hvad fodbold drejer sig om. Det er ikke et spil golf, og man har brug for spillere omkring sig.
– Han er nødt til at kigge på sit spil, og hvad han er, hvad han ønsker at være. Han burde ønske at være Garnacho, ikke den tidligere United-kantspiller, som nu spiller for Portugal … og så bør han få noget mere medmenneskelighed.
– Jeg vil påstå, at jeg har et bedre slutprodukt end ham. Han er mere bekymret for at prøve at score og tænke over hvilken jubelscene, han skal lave, i stedet for rent faktisk at score et mål.
– Hans slutprodukt er forfærdeligt. Helt forfærdeligt. Han lever stadig på sit saksesparksmål mod Everton.
– Jeg undrer mig over, hvilken type spiller, han er. Han er ikke fuld af tricks, ikke særlig hurtig. Jeg forsøger at finde ud af, hvordan hans spil er. Jeg ved ikke rigtigt, hvad hans styrker er, lyder det fra den 61-årige Parker ifølge Metro.
Samtidig er det nu kommet frem, hvad Jonas Vingegaard tjener, og det er et tal, der chokerer. Læs mere her.



















