Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

602 millioner: Premier League-giganter vil have engelsk stjerne

Af Alexander Walther Petersen
20.05.2025 Kl. 10:43

Sommerens transfervindue åbner inden længe i Premier League, hvor flere kæmpehandler allerede er undervejs.

Nu er der rygter om endnu en markant handel, der kan se dagens lys.

Det drejer sig om Crystal Palace-profil Eberechi Eze, som kan blive et af sommerens hotteste transferemner.

Flere af Premier Leagues absolutte storklubber har angiveligt kastet deres øjne på den alsidige offensivspiller, og der skal formentligt smides svimlende 602 millioner kroner i retningen af London-klubben, hvis den 26-årige englænder skal lokkes væk fra Selhurst Park.

Med en kontrakt der først udløber i sommeren 2027, sidder Crystal Palace i en stærk forhandlingsposition, og de vil uden tvivl forsøge at presse prisen i vejret for deres eftertragtede stjerne.

Blandt de interesserede klubber finder vi nogle af Englands største af slagsen, herunder Arsenal, Chelsea, Manchester City og Tottenham Hotspur ifølge Givemesport.

Premier League-stjernen har evner til at indtage flere offensive positioner, der gør ham til en attraktiv tilføjelse for enhver topklub. Hvor end Eze ender, tegner det til at blive en af sommerens mest omtalte transfersagaer.

Den kreative midtbanespiller indtog desuden en nøglerolle lørdag aften, da The Eagles snuppede FA Cup-trofæet for næsen af Manchester City. Det var klubbens første store trofæ nogensinde.

Eberechi Eze har tidligere repræsenteret QPR, mens det i Palace-trøjen er blevet il 165 kampe med 39 scoringer og 28 målgivende afleveringer til følge.

Samtidigt forlyder det nu, at Jürgen Klopp vender tilbage til trænergerningen.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce