Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

602 millioner: Manchester United pønser på vild handel

Af Morten Jørgensen
06.09.2025 Kl. 12:24

Manchester United har store transferplaner, og det er denne gang det centrale forsvar, som klubben arbejder på at styrke. 

I sommerens transfervindue har det været offensiven, som er blevet prioriteret med købene af Benjamin Sesko, Bryan Mbeumo og Matheus Cunha.

Derudover har den sportslige ledelse i klubben også hentet den belgiske målmand Senne Lammens til klubben. 

Senne Lammens kan måske snart få en belgisk holdkammerat hos Manchester United, der arbejder på at styrke defensiven i fremtidige transfervinduer. 

Mediet Give Me Sport kan således rapportere, at den sportslige ledelse hos den engelske storklub har udset sig en rigtig dyr midtstopper.

Det er Sporting-stjernen Zeno Debast, som er på ønskelisten hos Rúben Amorim, der kender ham indgående fra en fælles fortid i den portugisiske storklub. 

21-årige Zeno Debast beskrives som en kolos i det centrale forsvar, hvor han med sin store fysik er dygtig i luften, mens han også er ganske kapabel med bolden for fødderne. 

Den spillerprofil kan lyde som Harry Maguire, og det er ganske interessant, for englænderen har kontraktudløb efter denne sæson. 

Derfor virker det også logisk, at De Røde Djævle går efter en spiller, der potentielt set kan afløser Harry Maguire. 

Det kommer dog til at blive rigtig dyrt at få fingrene i Zeno Debast, som har en frikøbsklausul på 602 millioner kroner, og Sporting er blevet kendt for ikke at bukke under i forhandlinger. 

Danmark skal i aktion igen på tirsdag, hvor der venter en udekamp mod Grækenland. Her er vores bud på, hvordan Brian Riemer skal stille op til den kamp. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce