Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

600 millioner afvist: United nægter at give op

Af Emil Plovgaard
04.08.2025 Kl. 17:11

Manchester United er på vej til at indgå i en budkrig med Newcastle om at sikre sig Benjamin Sesko fra RB Leipzig.

The Magpies har allerede fået et markant bud afvist fra Bundesliga-klubben, og nu følger De Røde Djævle så efter med et bud, der matcher, skriver tyske Sky Sport.

Klubben har budt 600 millioner kroner, som har fået vendt tomlen nedad, og Manchester United ønsker nu at afgive samme bud.

Det er dog ikke nok. Ifølge den tyske avis Bild ønsker Leipzig en samlet pakke på 635 millioner kroner for den slovenske angriber.

Den nye Premier League-sæson begynder om mindre end to uger, og både Manchester United og Newcastle er desperat på udkig efter en ny angriber. Begge klubber har i øvrigt gjort Sesko til det primære transfermål.

Klubben fra Old Trafford formåede blot at score 44 mål i den forgangne Premier League-sæson, og sammenlagt formåede klubbens angribere blot at score syv mål.

På den anden side scorede Alexander Isak 23 gange for Eddie Howes mandskab, men han har sit hjerte rettet mod Liverpool.

22-årige Sesko har indtil videre bidraget til 34 mål i 64 Bundesliga-kampe, men har stadig et stort udviklingspotentiale, som en potentielt ny klub vil købe sig ind på.

RB Leipzig står i en presset situation, hvor klubben i den kommende sæson ikke er en del af europæisk fodbold. Derfor skal der spillersalg til, men klubben har allerede hentet spillere for mere end 600 millioner kroner denne sommer.

Spørgsmålet er derfor, hvor langt klubben reelt kan strække sig.

Samtidig forlyder det nu, at Rasmus Højlunds fremtid er afgjort. Læs mere her.

SENESTE NYT

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce