597 millioner: Stjerne har tre tilbud fra Premier League
Der er rift om Jonathan David fra Lille, således også fra Premier League.
Det er dog ikke kun fra Premier League, at der er interesse for canadieren, der til sommer kan hentes på en fri transfer.
LÆS OGSÅ: Thomas Frank i sensationelt skifte?
Også hos FC Barcelona er der bud efter David, skriver den catalanske sportsavis Sport.
Sportsdirektøren i klubben, Deco, har udset angriber-positionen som et af de områder, der skal forstærkes i den kommende sæson, hvor Robert Lewandowski vil være fyldt 37 år.
FC Barcelona er angiveligt bevidst om, at David er klar til at spille andenviolin bag Lewandowski til en start.
Samtidig er bestyrelsen overrasket over, at David offentligt har udtalt, at han holder med FC Barcelona.
Derudover ved klubben, at David allerede har tre tilbud fra klubber i Premier League for den kommende sæson, hvor hans kontrakt. Det specificeres dog ikke nærmere, hvilke klubber, der er tale om.
Den samlede pakke for at hente ham løber op i 80 millioner euro, svarende til 597 millioner kroner, og det indbefatter både en femårig aftale, en sign-on-fee og et gebyr til hans agent.
Det er noget, FC Barcelona angiveligt er klar til at betale.
Når der alligevel er tvivl hos klubben fra Cataloniens hovedstad skyldes det den fodboldmæssige del. 24-årige David kan godt lide at løbe ind i rum, men Blaugrana er bekymret for, om han vil kunne finde sig til rette i La Liga, hvor de fleste forsvar står lavt på banen for at kunne forsvare sig mod FC Barcelona.
LÆS OGSÅ: Sportsdirektør bekræfter: Liverpool jagter Premier League-stjerne
Uret tikker dog, og derfor vil FC Barcelona træffe en beslutning inden for de kommende uger.



















