597 millioner: Liverpool lurer på Juventus-stjerne
Liverpool er iblandt en række af klubber, der viser interesse for Juventus-stjernen Kenan Yildiz.
Det skriver mediet CaughtOffside.
LÆS OGSÅ: Transferrekord: Liverpool jagter argentinsk stjerneskud
Det beskrives som en ambitiøs handel, skulle Liverpool lykkes med at hente kantspilleren fra Den Gamle Dame i Torino.
Talentspejdere fra Liverpool og flere andre engelske storklubber var til stede for at overvære Yildiz i aktion i de nylige kampe mod AC Milan og Lecce.
Der er dog stor interesse for den 19-årige offensivspiller, der også er på blokken hos Manchester United, Arsenal, Aston Villa og Borussia Dortmund.
I tilfælde af, at Mohamed Salah skulle forlade klubben, virker Yildiz som et oplagt transfermål. Der er dog forlydender om, at Liverpool-stjernen allerede HAR skrevet under på en forlængelse med klubben.
Tilhængere af The Reds håber formentlig, at det går noget bedre for Yildiz, skulle han komme til klubben, end det gik for den seneste signing fra Juventus.
Det var nemlig Federico Chiesa, der ankom til klubben i august. Han blev hentet til klubben for 112 millioner kroner og skulle virke som backup-løsning for Salah, men indtil videre har han blot spillet tre kampe.
I det hele taget har der ikke været meget held i trøjen for de spillere, der er ankommet til Beatlesbyen fra Torino.
LÆS OGSÅ: Real Madrid kaster sig ind i kampen om Liverpool-emne
Også Arthur Melo, der ankom til Liverpool på en sæsonlang lejeaftale i september 2022. Det blev dog kun til én optræden for brasilianeren, der undervejs havde gevaldige problemer med skader.



















