597 millioner: Chelsea klar til kæmpe transfer
Chelsea hentede i sommer danske Filip Jörgensen til klubben.
Den 22-årige dansker har dog blot vogtet buret i én gang i Premier League, selvom han dog har imponeret i de øvrige turneringer.
LÆS OGSÅ: BREAKING: Han skifter til Chelsea næste sommer
Robert Sánchez har været Enzo Marescas foretrukne valg mellem stængerne i denne sæson, mens klubben også har Kepa Arrizabalaga og Djordje Petrovic på lønningslisten.
Chelsea vil dog fortsætte med at udforske mulighederne på positionen, og den tyske avis BILD skriver nu, at søgen kan føre dem til Dortmund-keeperen Gregor Kobel.
Chelsea har længe haft en interesse i Kobel, som kan forlade Dortmund, hvis klubben ikke formår at kvalificere sig til Champions League i denne sæson. Han er i stigende grad frustreret over klubbens manglende succes i de seneste sæsoner.
Kobel har fortsat mere end tre år tilbage af sin kontrakt med Dortmund, og Chelsea skulle efter sigende være klar til at betale op til 597 millioner kroner for den schweiziske målmand, hvis han bliver sat til salg.
Kun to hold har indkasseret flere mål end Chelsea i denne Premier League-sæson, selvom Sanchez har en redningsprocent på 77,6 procent.
Den 27-årige målmand har dog vist svagheder i sit spil med bolden, hvor han blot har gennemført 24 procent af de spark, der er længere end 34 meter.
LÆS OGSÅ: Ny melding: Liverpool vil hente Chelsea-stjerne
The Blues mener, at Kobel kan blive den bedste målmand i verden, og han kan potentielt tangere den verdensrekord, klubben satte, da den i 2018 hentede Kepa.


















