Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

557 mio. billigere end Sancho: United er i kontakt med klub om alternativ

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
29.09.2020 Kl. 09:29
The Telegraph skriver, at Manchester United har taget kontakt til Watford for at forhøre sig om, hvorvidt Ismaila Sarr er til salg eller ej.

Manchester United byder angiveligt på Jadon Sancho denne uge, men om Dortmund accepterer, er uvist. Derfor har The Red Devils samtidigt travlt med at sondere terrænet for alternativer til den 20-årige englænder.

Klubben skulle blandt andet have taget kontakt til Watford for at forhøre sig om, hvorvidt 22-årige Ismaila Sarr er til salg. Senegaleseren lavede seks scoringer sidste sæson og kan gøre et arbejde på den højre wingposition, som Ole Gunnar Solskjær så gerne så forstærket.

Watford skulle ikke være imod at sælge, men kræver angiveligt omkring £40 millioner for Sarr.  Det er også en slat penge, men langt mindre, 557 millioner kroner for at være specifik, end de £108 millioner, som Dortmund forlanger for Sancho.

The Red Devils præference skulle dog være at leje Sarr, så man potentielt kan genoptage jagten på Jadon Sancho næste sommer, men The Hornets er ifølge The Telegraph kun interesseret i et permanent salg.

Hvor United har seks dage til at finde en løsning med Dortmund, før det internationale transfervindue lukker, har klubben frem til den 16. oktober til eventuelt at indgå en handel med Watford.

Først her lukker det engelske transfervindue nemlig.

Annonce