Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

54 millioner fattigere: De Bruyne mister millioner på CL-karantæne

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
17.02.2020 Kl. 10:39
Belgiske HLN skriver, at Manchester City-stjernen mister millioner for hver sæson, Manchester City ikke er i Champions League.

Kevin de Bruyne kan gå glip af op mod 27 millioner kroner for hver sæson, hvor Manchester City ikke deltager i Champions League.

Det skriver belgiske HLN.

Fredag blev de forsvarende engelske mestre idømt to års karantæne fra verdens største klubturnering, og har klubben ikke held med at få omstødt dommen, rammer det klubbens største stjerner på pengepungen.

Ifølge læk fra Football Leaks modtager De Bruyne op mod £1,5 millioner i bonusser hver sæson, hvor Manchester City kvalificerer sig til Champions League.  Derudover er der også en bonus på £1 million, skulle Manchester City vinde den prestigefyldte turnering.

Derudover risikerer den belgiske plamaker også at miste op mod 10 procent af sin årlige grundløn på grund af billedrettigheder, hvis udelukkelsen fra Champions League får lov at stå.

Alt i alt påstår HLN, at De Bruyne kan miste op mod 54 millioner kroner på de to sæsoner,  som Manchester City lige nu står til at misse.

Det belgiske medie tager udgangspunkt i netop De Bruyne, da Football Leaks har givet indsigt i stjernens lønforhold, men det meget realistisk at tro, at adskillige Manchester City-stjerner også vil miste sine Champions League-relaterede bonusser.

Det kan være en af årsagerne til, at Manchester City ifølge The Telegraph har accepteret, at man formentligt vil miste en række af sine stjerner, medmindre UEFAs karantænedom bliver ændret, når appelsagen tages op hos Den Internationale Sportsdomstol CAS.

 

Annonce