520 millioner: Manchester United klar til at byde på målræv
Manchester United har gjort det før.
Hentet spillere, som klubbens manager ville bringe med sig fra sin tidligere klub.
LÆS OGSÅ: Gyökeres kommenterer på mulig United-transfer
Det skete senest med Erik ten Hag ved roret. Hollænderen hentede som bekendt en række af sine stjerner fra Ajax med sig til Old Trafford, og det med blandet succes.
Nu står der ikke længere manager på stillingen, som Ruben Amorim er tilknyttet. Han er i stedet cheftræner.
Men alligevel svirrer rygterne om, at den 39-årige portugiser vil bringe et hav af Sporting-stjerner med sig til England. Og mest oplagt er det naturligvis at kigge på Viktor Gyökeres.
Svenskeren har endnu engang fået en imponerende begyndelse på sæsonen, og tidligere på måneden nedlagde han Manchester City med et hattrick i Champions League.
Ifølge The Daily Briefing håber Amorim, at han kan bringe den svenske angriber med sig til Manchester. Derfor er klubben nu klar til at byde på spilleren, der er vurderet til omtrent 520 millioner kroner.
Desuden forlyder det, at Sporting CP har indgået en gentlemanaftale med Gyökeres om, at han kan få lov til at forlade klubben næste sommer.
Indtil videre står Gyökeres noteret for 23 mål og fire oplæg i 18 kampe i denne sæson.
Som 26-årig har han den perfekte alder for en angriber til en topklub, og mon ikke han selv ønsker at prøve sig af på en højere hylde inden længe.
LÆS OGSÅ: Cole Palmer var fan af Chelsea-rival som barn
Skulle et skifte ske, vil Rasmus Højlund sandsynligvis blot få endnu længere til spilletid.



















