450 millioner: Manchester City tæt på spansk stjerne
Følg transfervinduet LIVE. KLIK HER.
Manchester City har brugt rigtig mange penge i dette transfervindue, men det stopper ikke her for den engelske topklub. For på transfervinduets sidste dag bliver der arbejdet på at styrke midtbanen.
Gennem det meste af sæsonen har verdens bedste fodboldspiller Rodri været ude med en alvorlig knæskade. Det har sat sine spor hos Pep Guardiolas mandskab, der har manglet spanieren.
Derfor er en afløser for Rodri også blevet jagtet gennem vinterens transfervindue, og til allersidst bliver der nu gjort et ihærdigt forsøg på at hente en ny spiller.
The Athletic kan nu fortælle, at Manchester City forsøger at lukke en aftale med Porto, så Nico Gonzalez kan skifte til England inden midnat, hvor transfervinduet lukker.
På nuværende tidspunkt er der ingen aftale mellem klubberne, og der er heller ingen garanti for, at de når at blive enige. Ikke desto mindre er forhandlingerne i gang lige nu.
Den 23-årige spanier er en stor profil for Porto, og han er i stand til både at spille 6’er og 8’er på midtbanen. Han har en frikøbsklausul på 450 millioner kroner, og det er den, som Porto ønsker, at Manchester City indløser.
Læs også: Dansker i vildt Premier League-skifte?
Barcelona kan se frem til at modtage 40 procent af transfersummen, som de sikrede sig, da de i juli 2023 solgte ham for 64 millioner kroner til Porto.



















