450 millioner: Arsenal presser på for 22-årig
De portugisiske storklubber har gennem de seneste mange år solgt spillere for store beløb til de største klubber i Europa.
Nu kan Sporting Lissabon være på vej til at lave det næste store salg.
Det melder den portugisiske avis, A Bola.
Her lyder det, at Arsenal er meget interesseret i at hente den 22-årige forsvarsspiller Gonçalo Inácio.
The Gunners anses i øjeblikket for at være favoritter til at hente Sporting-profilen, og de vil gøre meget for at sikre hans underskrift.
Gonçalo Inácio har en frikøbsklausul på omkring 450 millioner, og Arsenal er klar over, at de skal aktivere den, hvis de skal have nogen forhåbninger om at hente ham.
Som udgangspunkt ønsker Sporting Lissabon ikke at sælge ham i januar, men de vil ikke kunne gøre noget, hvis Arteta & Co. beslutter sig for at aktivere frikøbsklausulen.
Ydermere melder avisen, at Sporting Lissabon allerede har udset sig en afløser for Gonçalo Inácio. Her har de udpeget Otávio fra Famalicão.
Arsenal er dog ikke de eneste, der meldes interesseret i Gonçalo Inácio.
Den portugisiske avis Record kan berette, at Liverpool følger ham tæt og har flere gange gange haft repræsentanter på lægterne for at se ham an.
The Reds havde angiveligt scouts til stede, da Sporting Lissabon mødte Sturm Graz i midtugen.